Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelse og område Nord

Områder i Kalundborg Kommune
Dagtilbuddene er inddelt i tre dagtilbudsområder, Nord, Midt og Syd, som hver ledes af en områdeleder. 
Områdelederen er Kommunalbestyrelsens repræsentant og har ansvaret for den daglige drift af dagtilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter kommunens rammer og evt. prioriterede indsatser for dagtilbuddene, herunder den økonomiske ramme, politikker, strategier mv.

I hvert dagtilbud er der en pædagogisk teamleder, som har det daglige ansvar for dagtilbuddet, og har derfor også et tæt samarbejde med områdelederen.

I Område Nord er der følgende dagtilbud:

  • Idrætsinstitutionen Aktivarius
  • Børnehuset Regnbuen
  • Eventyrhuset
  • Raklev Børnehave
  • Vuggestuen Toppen
  • Børnehuset Engen
  • Børnehuset Kløvergården
  • Dagplejen Nord

I Område Syd er der følgende dagtilbud:

  • Børnehaven Gården
  • Børnehaven Mariehønen
  • Børnehaven Nordlyset
  • Børnehaven Svalereden
  • Børnehuset Troldebo
  • Høng Børneunivers
  • Krudthuset
  • Løve Børnehave
  • Børnehuset – Vuggestuen Spiren
  • Dagplejen Syd

I Område Midt er der følgende dagtilbud:

  • Børnehuset Buldervang
  • Børnehuset Troldehøj
  • Børnehuset Østgården
  • Lupinvejens Børnehave
  • Snertinge Børnehus
  • Viskinge Børnehus
  • Vuggestuen Labyrinten
  • Dagplejen Midt


Områdebestyrelse
Der nedsættes en forældrebestyrelse i hvert dagtilbudsområde. 
Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af dagtilbudsområdet inden for de rammer og evt. prioriterede indsatser, som Kommunalbestyrelsen har fastsat. 

Forældrebestyrelsen består af 12 – 15 repræsentanter med stemmeret, fordelt som følgende:

  • Daginstitutioner i Område Nord
    Der sidder 7 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter 
    I Dagplejen Nord sidder 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant
    Samlet udgør det 12 medlemmer
     
  • Daginstitutioner i Område Midt
    Der sidder 7 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter
    I Dagplejen Midt sidder 2 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant
    Samlet udgør det 12 medlemmer
     
  • Daginstitutioner i Område Syd
    Der sidder 9 forældrerepræsentanter og 2 medarbejderrepræsentanter
    I Dagplejen Syd sidder 3 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant
    Samlet udgør det 15 medlemmer


Områdelederen deltager i forældrebestyrelsens møder uden stemmeret. De pædagogiske teamledere kan sidde med ved forældrebestyrelsens møder efter områdelederens vurdering og beslutning herom. De pædagogiske teamledere har ikke stemmeret.

Forældrebestyrelsens opgaver og kompetencer
Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de rammer og evt. prioriterede indsatser, der er fastsat af Kommunalbestyrelsen. Herunder kan nævnes Børne- og Ungepolitikken, Dagtilbudsstrategien og budgettet. 
Børne- og Ungepolitikken og Dagtilbudsstrategien kan du finde under vores Procedure og Politikker, ved at klikke på dette link. (åbner i samme vindue)

Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for dagtilbudsområdets arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem og for anvendelsen af dagtilbudsområdets budget. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen og evaluering af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, og i dagtilbudsområdets arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole. 

Forældrebestyrelsen har desuden indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af de pædagogiske teamledere, samt indstillingsret og mulighed for at deltage ved ansættelsen af fast normeret pædagogisk personale i dagtilbuddene. 
Bestyrelsen kan oprette tidsbegrænsede ad-hoc udvalg og arbejdsgrupper. Derudover kan der oprettes uformelle forældrestyrede aktivitetsudvalg tilknyttet de enkelte børnehuse. 
Du kan læse uddybende om arbejdet, lovgivningen, valg til bestyrelsen, mødevirksomhed m.m. i Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Kalundborg Kommune i dokumenter, som du finder her på siden.  

Dokumenter