Traditioner i Børnehuset Regnbuen
Vi har flere traditioner.
Vi markerer danske højtider og traditioner såsom jul, fastelavn, påske og Sankt Hans. Vi klipper, klistrer og pynter op og synger sange, som er relevante for den enkelte højtid eller tradition. Til fastelavn spiser vi fastelavnsboller, til påske holder vi påskefrokost og til jul holder vi julefrokost en af dagene i december og en anden dag spiser vi risengrød. De kommende skolebørn går Luciaoptog i hele institutionen og alle forældre til børn i hele Børnehuset Regnbuen, er inviteret til tidlig morgenkaffe.
I foråret holder vi Bedste-Blomster dag, hvor hvert barn i vuggestuen og børnehaven medbringer en blomst, som plantes sammen med èn bedsteforælder, eller 4 ;-) Efterfølgende er der bedsteforældrekaffe.