Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores hus

Vores hus

Vi er en traditionel daginstitution, beliggende i et hyggeligt villakvarter. Vores hus består af to bygninger, som er tæt forbundet – og selvom børnehaven og vuggestuen har hver sin base, er vi ét samlet hus. Det betyder, at børnene kender alle voksne, og de voksne arbejder med alle børn på tværs af alder. Denne struktur skaber tryghed og genkendelighed for børnene gennem hele deres tid i institutionen.

Du kan læse mere omkring overgangen fra vuggestuen til børnehaven, ved at klikke på dette link. 

Vuggestuen

I vores vuggestue har vi to stuer, hvor børnene leger, udforsker og lærer i trygge omgivelser. Hver morgen samles begge stuer på den ene stue til morgenmad, hvor børnene får en rolig og hyggelig start på dagen sammen. Her kan de nyde deres mad, snakke med hinanden og blive klar til dagens aktiviteter. Omkring klokken 9.00 går børnene tilbage til deres egen stue, hvor dagens leg og læring fortsætter

Børnehaven

Der er tre indgange via legepladsen til børnehaven: en ved garderoben for Musvitterne, Svalerne og De Kloge Ugler. Vores børnehave har tre stuer, men vi arbejder i høj grad på tværs, så børnene får glæde af hele huset. De voksne er sammen med alle børn, hvilket giver en stærk relation og en rød tråd i hverdagen.

Huset er indrettet med et fællesrum, som vi bruger aktivt som bibliotek, lege- og hyggeområde samt et sted for aktiviteter. 

Vores tre stuer består af:

  •  Musvitterne (3- 5 årige) 
  • Svalerne (3-5 årige) 
  •  De Kloge Ugler (førskole børn) er der fx fokus på de større børne legeting, og fokus på tal og bogstaver. 

 

Aktiviteter for alle

Hele huset er fyldt med lærings- og legemuligheder, som vi tilpasser efter børnenes interesser og udvikling. I børnehaven har vi en stor kælder, hvor de 2 og 4-årige bl.a. har musik i samarbejde med Musiskskole Kalundborg. Derudover har vi en stor udendørs legeplads, som vi bruger flittigt året rundt.

Vores hus er et sted, hvor børnene trives i et trygt og inkluderende miljø, hvor de udvikler sig i tæt samspil med både voksne og jævnaldrende.



  
  
  
  
  


Regnbuens hus med vuggestuen  Vuggestuens barnevogne foran deres hus
Vuggestuens hegn med motoriske udfordringer for vuggestuebørn  Vuggestuens sandkasse
Pædagoger hjælper børn af med overtøjet  Barn er i sandkasse og leger med spand og skovl
Vuggestue børnene spiller billedlotteri med pædagog  Vuggestue børn står i rundkreds
Vuggestue børnene har samling udenfor  Pædagog viser sider i bogene til vuggestue samling
Vuggestuens sandkasse  Vuggestue barn griner højt da pædagog fjoller